Kategorier
Jobannonce LinkedIn

Jobannonce viser ikke to grinende medarbejdere der peger på laptop

Ny jobannonce på LinkedIn er muligvis en genistreg, muligvis en udfordring, der vil præge fremtidig rekrutteringskommunikation.
Ny jobannonce på LinkedIn er muligvis en genistreg, muligvis en udfordring, der vil præge fremtidig rekrutteringskommunikation.

SOLRØD ––– En mindre produktionsvirksomhed ud til Køge Bugt Motorvejen har for nylig postet en jobannonce på LinkedIn. Uden at inkludere et foto af en mand og kvinde, der ser ud som om de griner af et eller andet på den enes laptop.

– Vores DNA har noget pioner frontier spirit over sig. Nybyggerne havde også mod til at tage ud, hvor ingen før dem havde turde sætte fod. Ud over dem der boede der i forvejen, selvfølgelig, siger HR-direktør Marianne Christensen.

Aner man et bordfodboldbord i baggrunden?

Det krævede en modig ledelse og en visionær HR-afdeling at tage beslutningen om ikke at reducere virksomhedens employer brand til et kønsneutralt billede af to glade – men alligevel seriøse og fagligt tunge – mennesker:

– Naturligvis. Vi har vejet for og imod længe, før vi i stedet stolede på vores instinkt. Og valgte at gå med et nyt billede af et par medarbejdere, der er på vej til møde, mens man kan ane nogle studentermedhjælpere der spille bordfodbold i baggrunden. 

Juryen er stadig ude

Usikkerheden ved at træde nye veje trækker spor helt op på ledelsesgangen. Marianne Christensen uddyber:

– Jeg er stadig ikke sikker på, vi har gjort det rigtige. Men for satan, det er en livsbekræftende fornemmelse at danse på tynd is ind i mellem. Når vi nu ikke kører med et billede af to glade medarbejdere, der kigger på en laptop, er min frygt selvfølgelig, at de millioner af mennesker, der bare sidder og venter på vores LinkedIn-opslag vil tænke: “Gad vide, om det er en af den slags arbejdspladser, hvor man arbejder alene og ikke har det sjovt? Det kan man frygte. 

– Jeg er også nervøs ved tanken om, at kandidater jo kan tænke, at vi er virksomhed, der ikke har laptops. Og at vi derfor ikke bliver taget med i jobovervejelserne. Uha.

Vildt passionerede

I virkeligheden tæller produktionsvirksomheden 50 dybt passionerede og digitale specialister. I sidste medarbejdertilfredsundersøgelse var alle rørende enige om, at der var både højt til loftet og masser af god humor på arbejdspladsen.

– Hvis det går i fisk med opslaget, kan vi hurtigt sadle om med et alternativt billede. Vi har bl.a. ét af en medarbejder på vej op ad en trappe, ét af et møde hvor folk sætter kulørte post-its på glasvægge og ét hvor en af pigerne nede i receptionen har taget et cool headset på. 

Mere gratis business news her

Historien om at glemme at være på en rejse

Historien om kikkerten som metafor

Historien om hvor smart, automatisering er

Verified by MonsterInsights