Kategorier
Indlæg LinkedIn

Projektleder skimmer og liker chefs indlæg på LinkedIn

Ingen umiddelbar sammenhæng mellem kvalitet af Indlæg på LinkedIn og antallet af positive tilkendegivelser som fx likes og kommentarer.
Ingen umiddelbar sammenhæng mellem kvalitet af Indlæg på LinkedIn og antallet af positive tilkendegivelser som fx likes og kommentarer.

VEJLE ––– Anne-Marie Guldbrandtsen var i går på LinkedIn for første gang i 4 måneder, fordi hun ramte lidt ved siden af Facebook-logoet på sine bookmarks i Internet Explorer. Men da hun nu alligevel var landet dér, tænkte hun, at hun lige kunne scrolle igennem sit feed og se, om der var nogle spændende indlæg. Det var der så ikke.

Mere gratis business news her:

Historien om Kafkas Groundhog Day

Måske om et par måneder

Anne-Marie Guldbrandtsen holdt koncentrationen i omkring 30 sekunder, før hun lukkede vinduet og røg på Facebook.

Inden da nåede hun at scrolle et par meter ned på den sorte Logitech-mus lille hjul.

– Jeg kunne se, at en af mine chefer havde ment noget om en ny strategi eller vision eller sådan noget, som vi lige har lanceret. Og så tænkte jeg, at det nok var en god idé at give min mening til kende. Og min mening er så, at det er smart ikke at være uenig med min chef. Og endnu smartere at rose hende for, det hun lige har skrevet. Også selvom jeg ikke rigtig orker at sætte mig rigtigt ind i det. Måske jeg logger på igen om et par måneder for at se, hvad det handlede om.

Mere gratis business news her:

Historien om ingeniørens Wiener Melange

Cosi fan tutte

Projektledere fra virksomheden er ikke helt alene om det med at udtrykke begejstring for noget, hun ikke helt, ved hvad er. En stor del af algoritmen bag dit LinkedIn-feed er baseret på, at du med stor sandsynlighed keder dig så meget, at du ikke rigtig ser eller læser nyhederne.

For at styrke sit personlige brand vil den gennemsnitlige bruger derfor ofte være tilbøjelig til at like artikler, konferencebiller og jobskiftenyheder fra kontakter i netværket. Sker det en sjælden gang, at et like opgraderes til en reel kommentar eller et svar på et spørgsmål, er det oftest et tegn på, at brugeren gerne vil have et eller andet fra sin kontakt. Helst uden at betale noget for det.

Anne-Marie Guldbrandtsen konkluderer:

– Sidste gang jeg var på LinkedIn for et par måneder siden, kunne jeg se, at min gamle kollega Birgitte var blevet leder på sin nye arbejdsplads, så jeg skrev lige et par linjer om, at det var megagodt gået. Jeg ved ikke om jeg ligefrem håbede, hun ville tilbyde mig et job, men jeg tænkte, at det ikke kunne skade lige at kippe med flaget. Jeg gik også lige ind på hendes profil, så hun kunne se, at jeg havde tjekket hende ud. Men altså. Hun har ikke lige skrevet tilbage endnu, så det bliver nok ikke til noget. Skidtepyt.

Mere gratis business news her:

Historien om den kedelige podcast

Verified by MonsterInsights