HERNING ––– For mindre end 45 minutter siden ændrede den midtjyske servicekonsulent Peter Hatts dag totalt karakter. Han havde ikke planlagt meget andet end blot at passe sit arbejde, men et ellers uskyldigt scroll gennem feedet på LinkedIn ændrede dagens agenda 100 %.
– Jeg sidder jo bare der ved mit hævesænkebord og bliver sådan helt paf. Totalt umuligt at komme videre med dagens arbejde bagefter, jo. Men igen: Det er jo præcist dét, LinkedIn kan, udtaler den 53-årige mand, mens han slår ud med armene.
Vintage LinkedIn experience
Den skelsættende begivenhed er én, mange andre LinkedIn-brugere kender og oplever fra tid til anden. Det professionelle netværk gør nemlig en dyd ud af at positionere ekstra interessante og personificerede nyheder i feedet. Det kræver en fintmasket algoritme, men investeringen i dygtige udviklere betaler sig tilsyneladende:
– Altså. Jeg ser jo bare billedet af en tidligere kollega, som jeg næsten ikke kan huske. Og ser så efterfølgende, at hun nu har arbejdet 11 år på en produktionsvirksomhed jeg aldrig har hørt om. Vildt! Og så ligger den endda ikke mere end 22 km fra mit kontor. What are the odds, siger Peter Hatt og uddyber:
– Jeg gør selvfølgelig det, vi alle sammen ville gøre i den situation: Slår hende op på Facebook. Dét kan jeg se, at hendes børn er flyttet hjemmefra, og at hun elsker at tage på Skanderborg Festival med sine veninder. Ha ha ha ha ha ha. Totalt stalker-agtigt. Ha ha ha ha.
Insighten bag mediets fokus på at kunne bringe brugerrelevant indhold kan hurtigt destilleres ud fra Peters oplevelse: Det handler om at gøre det let for mennesker, der ikke rigtigt kan huske hinanden og ikke rigtigt har noget til fælles at forblive i en digital relation, der ikke rigtigt giver værdi, men på den anden side jo ikke koster noget at bibeholde. Og: Man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer.
Ikke vildt tæt knyttede rent fagligt
Selvom de to ex-kolleger ikke arbejdede i samme afdeling, inden for det samme område eller på de samme projekter, føler Peter alligevel et stærkt link:
– Vi arbejdede ikke helt vildt tæt sammen på vores gamle arbejdsplads, men jeg kan godt huske hende fra noget workshop, vi havde i forbindelse med en værdiproces i sin tid. Dét var hun megaskarp, så nu håber jeg, at hun skriver tilbage til mig. Jeg har i hvert fald liket opdateringen med jubilæet med en af de der automatisk-hilsen-muligheder, der popper op under selve opslaget. Jeg brugte den der thumbs up-emoji for ikke at virke så kedelig. Der var vist ikke andre, der havde kommenteret eller liket, så jeg krydser fingre for, at opdager mig med det samme.
