
SKJERN ––– FN’s Verdensmål kryber ind overalt. Jeanette Ibsen fra Spjald har med 16 år som HR-medarbejder i en større jysk metalprofilvirksomhed været ansvarlig for rigtig mange jobmesser rundt om i landet.
Hun ved fra egen erfaring, at det at sælge arbejdspladser ikke kun er et spørgsmål om lønkroner og parkeringspladsrettigheder. FN’s Verdensmål er en gave til hendes hverdag.
– FN’s verdensmål har gjort det langt mere meningsfyldt for mig og mine kolleger at møde ind på produktionsanlægget hver morgen. Bare se på de mange farver på ikonerne på vores roll-ups i midtergangen! Jeg kan bedst lide den med fisken på. Men jeg elsker også sushi.
Ret svært jo
Arbejdet med at implementere alle de 17 verdensmål viste sig hurtigt at være en anelse for ambitiøst. Men for Jeanette er det også primært tanken, der tæller.
– Jeg synes bare, det er vildt inspirerende at de har siddet nede i FN og lavet alle de verdensmål til os. Og innovativt også.
– Mange af de metalstøbere jeg skal rekruttere bliver mere og mere interesserede i at høre om vores klimaindsats. Og også i de initiativer inden for ‘mindre ulighed’, som vi har tænkt på, at vi måske skal prøve at tage hul på en snak om, vil helt sikkert brande os som en af de mest visionære metalprofilvirksomheder i området.
Mere gratis business news
Historien om automatisering som genvej