Kategorier
Pressekit

Portræt i nyt pressekit giver direktør friskt diktatorlook

Analyse: Nyt portræt af leder i lettilgængeligt pressekit lykkes med at ramme balancen mellem inspirerende handlekraft og motiverende frygt.
Analyse: Nyt portræt af leder i lettilgængeligt pressekit lykkes med at ramme balancen mellem inspirerende handlekraft og motiverende frygt.

KØBENHAVN ––– En større dansk interesseorganisation har været fået en brand-overhaling og står med det opdaterede logo og nye pressekit bedre rustet til opgaven med at bygge trust hos de mange medlemmer.

– Vi er gået efter en lidt anden stil denne gang. I det nye pressekit kan man fx downloade et flot portræt af vores direktør, der er skudt lidt nede fra for at han skal virke mere alfaderlig end han er i virkeligheden, siger marketingchef Jens Holm.

Lys a la Riefenstahl

Lyset ude i receptionen er ikke optimalt, så fotografen og bureauet havde taget et par store lamper med. Det sikrede, at direktøren var nødt til at knibe øjnene sammen under shootet.

– Først troede vi ikke, dét virkede. Men lyset i øjnene fik ham virkelig til at se ud som en fokuseret. visionær og handlekraftig type. Det er vi ikke vant til, så vi skulle lige vænne os til det, fortsætter Holm.

Den nye identitet har rod i 1970’ernes koldkrigsæstetik, og kombinationen af nylontæpper og mintfarvet glasvæv var med til at skabe den vintagestemning, der nu skal tegne interesseorganisationen både digitalt offline.

Diktatorlooket er ren empowerment

Direktøren havde umiddelbart svært ved at se, hvordan det at ligne en diktator kunne skabe mere tillid. Men det kan det.

– Meget få af vores medlemmer er blevet decideret bange for portrættet. Og de enkelte hundrede der har meldt sig ud ville hele sikkert have meldt sig ud alligevel. Vi er meget fortrøstningsfulde.

Mere gratis business news her

Historien om et stock billede, der lagde verden ned

Historien om en PPT, der lagde verden ned

Historien om et nyhedsmedie, der lagde verden ned

Verified by MonsterInsights